Pædagogiske værdier

Værdigrundlag

Vi vil skabe tryghed og nærvær for børnene. Med en medmenneskelig indgangsvinkel vil vi rumme, respektere, lytte og anerkende børnene.
En af vores store visioner er at skabe en så familiær atmosfære som muligt med fokus på dagliglivets aktiviteter i et trygt og anerkendende miljø præget af nærvær, oprigtighed, kærlighed og hjerterum. Denne tryghed vil vi opnå gennem relationsarbejde. Vi anser netop det at skabe en personlig, oprigtig og tillidsvækkende relation som omdrejningspunktet for arbejdet med tidligt skadede børn og unge.

Anderkendelse

Anerkendes individet ikke, eller er det ude af stand til at få følelsesmæssigt opmærksomhed, kognitiv respekt og social agtelse, risikerer det at miste det positive forhold til sig selv, som er grundlæggende for dets udvikling.

Regler og struktur

Vi har fokus på barnets indre følelsesmæssige udvikling. Tager udgangspunkt i det enkelte barns situation. Hvert barn skal ses som unikt. I praksis passer vi på med at lave for mange fastlagte fælles regler for alle børn. Regler skal give mening for det enkelte barn, og skal derfor ofte være individuelle, for ikke at hæmme barnets personlige udvikling.

På samme måde lader vi ikke en stram struktur være styrende, da vi mener at dette kan forhindre os i at anerkende børnene som individuelle og unikke, samt at se samværet og nærværet som det vigtigste. Tidligt skadede børn har brug for faste rammer og en hvis form for struktur, men bliver hverdagen struktureret og skematisk planlagt helt ned til mindste detalje, mener vi bl.a. at det kan hæmme børnenes udvikling i forhold til at lære selv at føle efter, og tage stilling til forskellige ting.

 

Værktøjer der virker i det pædagogiske arbejde

Inspireret af hjerneforskere; Ann Elisabeth Knudsen og Kjeld Fredens.

 

  • Børn har gavn af skift, bevægelse og overraskelser. Hjernestammeaktiviteten skal holdes oppe, for at børnene ikke går på ”stand by”. Mundtlige beskeder og læring modtages langt bedre i en ”vågen” hjerne, som opnås ved fysisk aktivitet.
  • Bevidsthed om skift imellem high og low arousal. Løbeture, slåslege, fodboldkampe, imellem lektielæsning, spisning og stillesiddende aktiviteter.
  • Alle sanser skal aktiveres og indtænkes. Børn skal se, røre, lytte, lugte for at danne sig erfaringer, forstå og lære nyt. Alt lagers bedre, når vi ikke kun er verbale i vores udtryk og kommunikation.
  • Den gode relation.

Børns motivation for at lære eller gøre noget, er at de er i en relation til en voksen som de rigtig godt kan lide. De vil gerne gøre noget for at han eller hun synes om dem. At få ”hul igennem” til et barn, lettes ved den gode relation. (Ann E Knudsen)

  • Brug få ord, til at forklare hvad du ønsker. Vær tydelig i din kommunikation. Børns pandelap er ikke færdigudviklet og specielt i myeliniseringsfasen, fra 6-8 år og i puberteten, har børnene brug for at de voksne agerer pandelapper og kort og tydeligt forklarer hvad de forventer. Hellere én besked ad gangen ofte, end lange sætninger med flere beskeder. (Ann E Knudsen)

På Parkgaarden bruger vi løb som både aktivitet og pædagogisk værktøj.

Fælles løbeture mellem 3 og 10 km. Rundt i lokalområdet, eller i Klinteskoven hvor alle børn løber sammen med voksne. Eks. som et afbræk i weekenden før eller efter samvær, eller efter skole i hverdagene. En måde at være sammen på, et fælles tredje, hvor motion, luft og samvær gavner børnenes trivsel og sundhed.

Derudover er det at løbe, en fantastisk mulighed til at få andre kropslige erfaringer end dem man normalt har, og en mulighed for at styrke en række egenskaber hos det enkelte barn. Fx skaber løbeturene en følelse af samhørighed voksne og børn imellem og en øget evnen til at kunne “bide sig fast” på trods af korpslige impulser der siger noget andet. Det er en evne der ofte er mangelfuld hos anbragte børn og som kan være udfordrende at arbejde med.

Vi træner ofte mod større løb hvor de ældste, eller alle deltager og har en fælles oplevelse. Et mål at se frem til. Eksempler kunne være; Klinteløbet, DHL- stafetten, Eremitageløbet og DGI-familieløb.

Derudover bruges små løbeture i haven, rundt om huset, som et afbræk. Et pædagogisk værktøj, hvor hjernen ”vækkes”. En måde at komme ud af en rille og få tankerne på noget andet.

Løb skal leges ind, og alle skal forbinde løb med noget grundlæggende rat – kun derigennem opnår vi de positive effekter løb kan have.

 

Inddragelse af egne familier

Betydningsfulde relationer til de voksne er altafgørende for børns trivsel og udvikling.

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget lavede i 2017 en rapport med navnet; ”Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk.” I rapporten er det beskrevet at børn anbragt på institutioner klarer sig dårligere end børn i plejefamilier, da der mangler betydningsfulde relationer til tætte nære voksne. Derfor er der lavet en mentorordning, hvor anbragte børn kobles på en familie, så de får indblik i en almindelig velfungerende familie, samtidig med de får pædagogisk støtte via institutionen hvor de bor. Tanken er at de anbragte børn får betydningsfulde relationer i mentorfamilierne samt oplever hvordan man spiser sammen i en familie, taler sammen og ser hvad man laver af aktiviteter i en familie. Det sker uden at de bor hos familien, da deres situation gør at det er for svært at bo hos en plejefamilie, men har brug for et pædagogisk professionelt tilbud, som et opholdssted.

 

På Parkgaarden er vi meget bevidst om de mangler der er ved det et traditionelt opholdssted tilbyder, og hvor vigtigt det er at få kendskab til hvordan en velfungerende familie ser ud. Vi har løst denne problematik ved at inddrage vores egne familier og derigennem give børnene et pædagogisk tilbud af høj faglig kvalitet, og samtidig et indblik i normale velfungerende familier. Børnene føler sig som en del af en større familie. De føler sig værdsat når de inviteres hjem til de voksne de er tæt på til fødselsdag, eller de voksne omkring dem tager deres familie med på Parkgarden til forskellige arrangementer.

Vi er meget bevidste om at den nære relation til voksne er altafgørende og at et institutionsmiljø i traditionel forstand ikke er fyldestgørende i forhold til at få viden og kendskab til et familieliv. Parkgaarden er en som en familie i sig selv, og her har børnene en tæt relation til de ansatte, der med deres faglige viden støtter børnene. Vi tror på at det er disse voksne der har de bedste forudsætninger for også at give de anbragte børn indblik i hvad familieliv er. Derfor inddrages de ansattes familier i børnenes liv i forskellige sammenhæng. I interaktion med vores familier får børnene erfaringer, læring og dannelse, som de ikke nødvendigvis ellers kan få kendskab til. Viden som de har brug for når de som voksne selv skal skabe en familie.

På Parkgaarden er det vigtigste pædagogiske redskab relationsarbejde. Denne relation styrkes i høj grad når børnene mærker at vi gerne vil dem. Relationen styrkes og gøres mere ægte, når børnene kender vores familier og mærker de er en del af en større sammenhæng. Den tidligere beskrevet mentorordning, løser ikke problematikken med manglende betydningsfulde relationer til personalet på opholdsstederne, som jo stadig er børnenes hjem. Kontrasten mellem mentorfamilien med relationer og familiehygge og institutionslivet på opholdsstedet, kan gøre børnene forvirrede. Vores model derimod, giver mulighed for en mere sammenhængende pædagogisk løsning. Børnenes hjem, Parkgaarden, nære relationer og indblik i velfungerende familier, flyder sammen på en mere naturlig måde.

Derudover omtales Parkgaarden ikke som en arbejdsplads med ansatte, overfor børnene, men som et hjem hvor de voksne på skift er der sammen med børnene. Der tales ikke om vagter, fridage, mødetider mm. Der er kun en enhed, med 5 børn og få stabile voksne.

Børnene er så skadede og udfordrede, at det kræver pædagogisk kendskab og faglighed at give dem hvad de har brug for. Derfor er det en helt klar fordel at det er de samme, fagligt kompetente voksen der er omkring børnene hele tiden.

Den hjemlige atmosfære er vigtig i indretning og pædagogikken på Parkgaarden. Dannelse og familiære værdiger har stor betydning. Stemningen og læringen i at spise sammen, være fælles om opgaverne. Fællesskab og ejerskab.

Eksempler på hvornår og hvordan vores familier er inddraget:

  • Parkgaarden holder ofte jul sammen med familiemedlemmer til ansatte. Det kan fx være at en ansat inviterer ægtefælle og børn med på Parkgaarden, eller til Sverige i hytten.
  • Ferier og ture, eks. til hytten i Sverige kan inkludere ansattes børn og ægtefælle. De mærker at andre voksne også vil dem godt og de får jævnaldrende børn at lege med og spejle sig i.
  • Parkgaardens børn inviteres hjem til børnefødselsdag hos ansattes børn. Her oplever de velfungerende familier mødes flere generationer sammen, til lagkage og gaver i rolige rammer. Oplevelser de ikke kender fra deres egne familier.
  • Til deres egne fødselsdage fejres de på Parkgaarden på samme måde som i andre familier. Der kommer fødselsdagsgæster, som er ansatte og deres børn.
  • Fælles Sct. Hans, hvor børn og alle ansatte, og i så vid udstrækning det kan lade sig gøre, også ansattes familier deltager. Arrangementet bliver fast holdt i en ansats have.